Skift baggrundsbillede

Du kan nemt udskifte baggrundsbilledet på din Android med et af dine egne billeder.

Af Kim Ludvigsen, 24. maj 2014. Opdateret: 6. juni 2014.

Der er ingen grund til at din telefon skal ligne alle andre telefoner med et kedeligt standardbillede som baggrund på skærmen. Du kan nemt personliggøre baggrunden med et af dine egne billeder eller med et af de mange flotte billeder, du kan finde på internettet. Du kan endda få en bevægelig baggrund - men vær opmærksom på, at sådan en bruger mere af dit batteri end et almindeligt billede.

Se evt. guiden Find Androids versionsnummer. Nedenstående guide virker muligvis også til andre versioner af Android.

Guide til Android 4.3, 4.2, 4.1:

Tryk på telefonens menuknap, og vælg så menupunktet Indstil baggrund.

Du kan vælge at skifte baggrundsbillede på enten startskærmen eller låseskærmen eller på begge samtidig. Tryk på det ønskede menupunkt.

Du kan nu vælge, hvor du vil vælge baggrundsbilledet fra. Mulighederne afhænger af dit tidligere valg og dine konti.

Tryk på den ønskede kilde til dit billede.

Baggrundsbilledet bliver pænest, hvis du vælger et, der passer til din skærmopløsning. Brug enten de ovennævnte redigeringsmuligheder eller et billedbehandlingsprogram til at tilpasse størrelsen til skærmens opløsning. Du kan aflæse din skærmopløsning nedenfor (besøg siden her med din Android-enhed).

Din skærmopløsning er: .