Android

Android styrer helt vildt på mobile enheder

Af Kim Ludvigsen, 10. juni 2014. Opdateret: 11. juni 2014.

Android er det mest udbredte styre­system på smart­phones. Omkring 80 ud af 100 smart­phones benytter Android, mens den tidligere hersker, Apples iOS, må lade sig nøje med en stadig vigende markeds­andel. Windows Phone og andre styre­systemer til smart­phones kan tælle deres markeds­andele på én hånd.

Når Android er så udbredt, skyldes det, at styre­systemet udvikles uafhængigt af en enkelt producent. Alle kan frit bruge det, endda helt gratis. Derfor findes Android på enheder fra Samsung, HTC, Sony, LG og mange andre producenter, mens Apples iOS kun findes på enheder fra Apple.

Android blev oprettet som selskab i 2003. Målet var at skabe smarte, mobile enheder, der havde bedre styr på brugerens position og ønsker. I første omgang fokuserede man på digitale kameraer, men senere gik man over til at fokusere på mobiltelefoner.

I 2005 blev selskabet opkøbt af Google, og da den første prototype på en telefon med kodenavnet Sooner så dagens lys, mindede den om telefonerne fra canadiske Blackberry. Den havde et fysisk tastatur og en almindelig skærm, hvor et tryk ikke udløste andet end et fedtet fingeraftryk.

Sooner blev udsendt i to udgaver, en hvid og en mørkegrå, som du kan se på billedet her til højre.

I 2007 blev Googles telefon­planer skudt godt og grundigt i sænk af Apple. Den første iPhone blev udsendt i januar 2007, og den intro­duce­rede et virtuelt tastatur på en tryk­følsom skærm, hvor man også kunne styre og manipulere apps via berøringer på skærmen.

I modsætning til Blackberry, der fortsatte med sin gammel­dags telefon, indså Google straks, at man sad med et forældet produkt i sammen­ligning med den nye iPhone. Man begyndte derfor at udvikle styre­systemet, så det fik samme bruger­ven­lig­hed i form af styring via en trykfølsom skærm.

Android fødes

Siden opkøbet af Android havde der været mange rygter i markedet om en mobil­telefon fra Google, men Google havde ikke tænkt sig selv at fabrikere og sælge mobil­telefoner. Man ville i stedet koncentrere sig om at lave styre­systemet, og så tilbyde det til de tradi­tio­nelle hardwareproducenter.

Det stod klart den 5. november 2007, hvor Google sammen med 33 andre virksomheder annoncerede oprettelsen af Open Handset Alliance. En alliance mellem Google og en række netværks­ope­ra­tører, hardware­produ­center og andre med interesse i mobil­markedet. Fremover skulle alliancen stå for udviklingen af Android, og styre­systemet skulle baseres på åbne standarder. Blandt de 34 oprindelige medlemmer i alliancen finder man Samsung, HTC, Intel og Nvidia. I dag har Open Handset Alliance 84 medlemmer.

Ved annonceringen af alliancen blev det også bekendtgjort, at styre­systemet Android ville blive frigivet som open source med en Apache 2.0-licens, der giver alle fri adgang til kildekoden og ret til frit at kopiere og videre­udvikle den. Du kan læse den originale presse­med­de­lelse på Open Handset Alliances hjemmeside.

Selvom Android som udgangspunkt er gratis at benytte, så kan Google dog opkræve penge, hvis producenterne vil inkludere Googles apps, som fx GMail og Google Maps, på deres enheder.

Efter knap et års videre­udvik­ling af Android blev version 1.0 udsendt d. 23. september 2008, og d. 22. oktober så den første telefon med styre­systemet dagens lys i form af HTC Dream. En telefon med et skjult hard­ware­tas­tatur og en tryk­følsom skærm.

Efter 11 versioner af Android og utallige modeller af telefoner fra mange forskellige producenter sidder Android solidt på markedet for smartphones.

Selvom Google ikke vil konkurrere på hardware, så har man rent faktisk udsendt egne mobil­telefoner og tavle­computere. De frem­stilles i samarbejde med forskellige producenter, og de sælges under navnet Nexus. Apparaterne udsendes som proto­typer med nyeste version af Android, så udviklere af apps og andre tjenester kan begynde at kode deres apps og tjenester, før producenterne får udsendt den nyeste Android-version.

Frihed og forvirring

Det står de enkelte producenter frit, om de vil ændre på Android. De fleste benytter dette til at tilføje deres egne apps eller funktioner, så Android på en enhed fra Samsung svarer ikke nødvendigvis til en Android på en enhed fra HTC. Heller ikke selvom det er samme version af Android.

Det er også op til den enkelte producent, hvornår og hvordan de vil opgradere deres enheder, når der udsendes nye versioner af Android. Det kan fx betyde, at brugere med én model af en telefon må vente længere tid for at få lov at opgradere end brugere med en anden model, mens brugere med en tredje model måske slet ikke får mulighed for at opgradere. Også selvom telefonerne måske er fra samme producent.

I modsætning hertil kan alle iOS-brugere straks opgradere, når Apple udsender nye versioner - hvis ellers deres enhed er kompatibel med den nye version. Apples brugere får altså en meget mere ensartet oplevelse. Til gengæld er Apples brugere så mere låst med hensyn til funktioner og muligheder, fordi den slags styres med jernhånd af Apple.

En android som ikke er en androide

Egentlig er Androids logo noget misvisende, fordi der tydeligvis er tale om en lille robot eller en droid i familie med R2D2 fra Star Wars. En androide er derimod en robot, der ligner og opfører sig som et menneske. Sådan som det kendes fra filmen Blade Runner med Harrison Ford i hovedrollen.

Blade Runner er bygget på Philip K. Dicks novelle Drømmer androider om elektriske får?, og det kan du så filosofere over, næste gang din Android-enhed går i sleep mode.